Efter råd fra min løbecoach startede jeg endnu en løbeuge op med IKKE AT FØLGE TRÆNINGSPROGRAMMET. Mandag løb jeg 8,5 km i langsomt tempo N1 og onsdag var min plan at løbe en tilsvarende lille tur i N2 - altså lidt hurtigere.
Jeg havde på vej hjem fra arbejde opdaget, at Mathias ikke havde låst sin cykel på stationen, så for ikke at løbe en alt for stor risiko for at få cyklen stjålet, besluttede jeg mig for at slutte min løbetur netop på stationen og så cykle Mathias cykel hjem (hans cykellås hang hjemme og han havde selvfølgelig selv nøglen med sig, så jeg kunne ikke bare låse cyklen).
Min løbetur gik rigtig godt - lige bortset fra, at jeg "blev væk". Løb ned mod Vallensbæk Sø, og valgte så en ny retning, hvor der var skiltning mod Roskildevej. Yes, tænkte jeg. Vældig smart, når jeg vil hente cyklen på stationen. Desværre var der ikke rigtig mere skiltning mod Roskildevej, så med min oftest svigtende retningssans stod jeg efter 6 km løb tæt på Albertslund Station og ca. 1 km fra Roskildevej - bare absolut ikke i Taastrup.
Ok, hvor langt kan der være... Ikke mere end 4,9 km - fandt jeg ud af.
Følte mig rigtig godt tilpas, kunne dog godt mærke, at min venstre hæl gjorde ondt. Men jeg var bare glad og tilpas over at have løbet næsten 11 km, så jeg tænkte faktisk ikke nærmere over det.
Et par dage tidligere havde jeg konstateret, at der var en mening med, at jeg ikke havde fået tilmeldt mig BT-halvmarathon. Ind af døren kom nemlig en indbydelse til en nevøs konfirmation, der lige præcis finder sted den 29. april. Anders og jeg havde nået at tale om, at vi måtte se, om vi kunne finde en anden mulighed for at løbe halvmarathon.
Så efter min vellykkede tur, jeg fik lige tanken, at jeg måske - nu hvor det bare begynder at gå godt med løbet - kunne nå at blive klar til VM i halvmarathon, der ligger i slutningen af marts. Jeg kender nemlig én, der har tilbudt mig at købe hendes billet. Jeg når at SMS med Anders om min idé, og vi aftaler at tales ved.
Ikke en gang en time senere, får jeg bare så vanvittigt ondt i min venstre hæl, at jeg halter rundt. Det stikker fælt, når jeg støtter på den. På nettet finder jeg nemt årsagen... Overbelastning af senen i svangen, der hæfter på hælen (kaldes vist også hælspore). Igennem de næste par dage, har jeg meget ondt (når jeg bruger foden). Får købt mig et par indlæg, beregnet til hælspore, der aflaster forbavsende godt.
I skrivende stund har jeg næsten ikke ondt. Alt taler imod at tage en løbetur, undtagen mit sind, der bare "trænger". Så nu hvor halvmarathon på denne side af sommerferien hænger i en tynd tråd, vil jeg denne søndag, hvor tåge og blæst har domineret, men hvor solen netop har fået overtaget, snige mig ud på en max 5 km forsigtig løbetur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar