Startede ud med at løbe en dejlig tur mandag morgen. Skulle først møde på arbejde kl. 09.00, så jeg havde fin tid til at komme ud at løbe en. Fik løbet i langsomt N3 - men en gennemsnitspuls på 146.
Mit bøjede ribben er i fortsat bedring. Min ryg har jeg ikke mærket noget til siden sidste søndag, så alt i alt, er den gamle kone ligeså god som ny igen.
Så alle muligheder for at træne mine sædvanlige 3 gange i løbet af ugen har været til stede.
Onsdag fravalgte jeg løbetræning. Torsdag er kor dag, så heller ingen løb dér. Fredag skulle jeg være alene hjemme, så da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg indstillet på at komme ud. Men inden jeg fik set mig om, havde jeg i dén grad foretaget en overspringshandling med at sidde og læse min bog færdig, lave aftensmad, hvorefter kl. var 20.00, og det var X-faktor-tid.
Lørdag formiddag fik jeg overtalt Mathias til at tage med ud at løbe. Min plan var at løbe omkring 10 km i N2. Mathias ville gerne, om vi kunne løbe lidt mindre. Så jeg ændrede rute til én, jeg mente var 8,5 km. Vores tempo var imidlertid højere hele turen igennem. Distancen var også længere, end jeg huskede (jeg har jo efterhånden fundet en del forskellige ture, jeg løber, og det er åbenbart sværere at huske rutens km, end at huske selve ruten) :-)
Mathias og jeg løb altså i langsomt N3 i hele 10 km, hvorefter vi gik ned i tempo og løb i N1/N2 i de sidste 1,4 km.
Ugens km blev derfor:
Mandag: 7 km
Lørdag: 11,4 km
Den kommende uge forventer jeg at være helt tilbage i træningsprogrammet igen!!
søndag den 23. februar 2014
søndag den 16. februar 2014
5. træningsuge - tabt på gulvet
Som bekendt har jeg i et par uger været pænt plaget af det bøjede ribben. Mine løbeture har jeg dog kunnet overholde.
Lige indtil denne uge. I søndags efter løbeturen fik jeg så mange smerter på midten af ryggen i den store rygmuskel på venstre side af rygraden. Det var som om, der sad en nerve i klemme og som søndagen skred frem, blev det bare værre og værre. Min muskel var hård som en knytnæve. Tænker det er resultatet af at kompensere for smerterne i højre side.
Mandag tog jeg kontakt til min kiropraktor, der kunne tilbyde mig en tid tirsdag morgen. Jeg tænkte, at det nok var overflødigt, for det måtte da være gået væk. Men nej, tirsdag var jeg stadig lige forpint. Desværre turde kiropraktoren ikke at gøre så meget, da jeg jo stadig har "glæde" af mit bøjede ribben. Men han fik da knækket lidt i rygsøjlen. Og jeg kunne tage derfra med en ny tid fredag, en god strækøvelse og et "forbud" mod at løbe.
I løbet af onsdag og torsdag blev musklen i ryggen lidt mindre spændt, men jeg havde stadig meget svært ved statiske bevægelse. Det gik allerbedst, når jeg kunne gå. At sidde, at stå og til dels at ligge var forbundet med smerte og fastlåsthed. Samtidig har jeg kunnet mærke, at ribbenet er i bedring.
Så fredagens tid hos kiropraktoren blev udnyttet fuldt ud. Der var gode knæk både i nakke og ryg.
Lørdag var jeg så for første (og eneste) gang i denne uge ude at løbe en mindre tur. Det blev til 8,5 km i N2. Jeg mærkede kun lidt til mit ribben. Og ryggen er i bedring.
Nu mangler jeg så lige at få aftalt med min løbecoach, hvordan den kommende uges løbeprogram skal se ud. Fortsætter jeg bare, som om denne uges træning var gennemført, eller er jeg rykket én uge tilbage??
Lige indtil denne uge. I søndags efter løbeturen fik jeg så mange smerter på midten af ryggen i den store rygmuskel på venstre side af rygraden. Det var som om, der sad en nerve i klemme og som søndagen skred frem, blev det bare værre og værre. Min muskel var hård som en knytnæve. Tænker det er resultatet af at kompensere for smerterne i højre side.
Mandag tog jeg kontakt til min kiropraktor, der kunne tilbyde mig en tid tirsdag morgen. Jeg tænkte, at det nok var overflødigt, for det måtte da være gået væk. Men nej, tirsdag var jeg stadig lige forpint. Desværre turde kiropraktoren ikke at gøre så meget, da jeg jo stadig har "glæde" af mit bøjede ribben. Men han fik da knækket lidt i rygsøjlen. Og jeg kunne tage derfra med en ny tid fredag, en god strækøvelse og et "forbud" mod at løbe.
I løbet af onsdag og torsdag blev musklen i ryggen lidt mindre spændt, men jeg havde stadig meget svært ved statiske bevægelse. Det gik allerbedst, når jeg kunne gå. At sidde, at stå og til dels at ligge var forbundet med smerte og fastlåsthed. Samtidig har jeg kunnet mærke, at ribbenet er i bedring.
Så fredagens tid hos kiropraktoren blev udnyttet fuldt ud. Der var gode knæk både i nakke og ryg.
Lørdag var jeg så for første (og eneste) gang i denne uge ude at løbe en mindre tur. Det blev til 8,5 km i N2. Jeg mærkede kun lidt til mit ribben. Og ryggen er i bedring.
Nu mangler jeg så lige at få aftalt med min løbecoach, hvordan den kommende uges løbeprogram skal se ud. Fortsætter jeg bare, som om denne uges træning var gennemført, eller er jeg rykket én uge tilbage??
søndag den 9. februar 2014
4. træningsuge
Jeg sidder herhjemme, og det er søndag eftermiddag. Jeg har ondt i mit bøjede ribben, og oveni har jeg også erhvervet mig et lille hold i venstre side af nakken, der trækker helt ned i den store rygmuskel i venstre side. Jeg har ondt af mig selv, og det trækker i den grad mit humør ned.
Denne uges løbetræning er gået godt. Jeg startede med mandag at skulle løbe 11 km. Jeg fejlbedømte dog rutens længde, så jeg fik løbet 13 km. Selve turen var god omend jeg godt kunne mærke, at jeg var godt træt i benene, da jeg kom hjem.
Ugens intervaltræning blev løbet onsdag, hvor jeg havde taget løbetøj med på arbejde. Da jeg fik fri kl. 16.30 kunne jeg lige nå min træning, inden jeg skulle hen på Mathias gymnasium og se KG's musical for 2. dag i træk. Jeg valgte at løbe i Søndermarken, der ligger tæt på arbejde. Det var en fejl, da de fleste af stierne var fuldstændig belagt med is og dermed vanvittig glatte. Så da min 3 km opvarmning var gennemført, fortsatte jeg træningen udenfor Søndermarken. Intervaltræningen skulle have været 10 x 1 min intenst løb m. 30 sek pause imellem. Med smerten i mit ribben er det bare ikke en mulighed lige nu. Så det blev til mange små højintense intervaller, hvor pulsen lå omkring 160 med gå-pause i ca. 10-15 sek til pulsen var nået ned på ca. 135. Træningen sluttede af med 2-3 km nedjog. Og selvom jeg så ikke kunne leve op til dagens program, var det med en god fornemmelse af at have ydet mit bedste, at jeg sluttede træningen.
Lørdag er egentlig ugens 3. løbedag, men igår skulle vi have gæster kl. 14, så med madlavning og klargøring måtte jeg sande, at jeg ikke havde tid nok til rådighed til løbeturen.
Den blev i stedet løbet i dag, hvor solen så småt tittede frem og vejret viste sig fra sin milde side. Træningspasset var på 9 km i N2. Jeg fik overtalt Lars til at tage med på turen. Han på cykel. Det var rigtig hyggeligt at være sammen, og at have ham med, var helt klart med til at jeg udholdt og gennemførte træningen. Det er så nedtrykkende, at det gør ondt hver gang, jeg trækker vejret. Turen føltes tung. Glæden ved, trods tunghed og smerte, at have gennemført træningen er heldigvis tilstede, da vi kommer hjem.
Alt i alt en god løbeuge. Ugens km - 30 - er fordelt således:
Mandag: 13 km N2
Onsdag: 3 km N2 opvarmning, 2 km interval, og 3 km nedjog
Søndag: 9 km N2
Denne uges løbetræning er gået godt. Jeg startede med mandag at skulle løbe 11 km. Jeg fejlbedømte dog rutens længde, så jeg fik løbet 13 km. Selve turen var god omend jeg godt kunne mærke, at jeg var godt træt i benene, da jeg kom hjem.
Ugens intervaltræning blev løbet onsdag, hvor jeg havde taget løbetøj med på arbejde. Da jeg fik fri kl. 16.30 kunne jeg lige nå min træning, inden jeg skulle hen på Mathias gymnasium og se KG's musical for 2. dag i træk. Jeg valgte at løbe i Søndermarken, der ligger tæt på arbejde. Det var en fejl, da de fleste af stierne var fuldstændig belagt med is og dermed vanvittig glatte. Så da min 3 km opvarmning var gennemført, fortsatte jeg træningen udenfor Søndermarken. Intervaltræningen skulle have været 10 x 1 min intenst løb m. 30 sek pause imellem. Med smerten i mit ribben er det bare ikke en mulighed lige nu. Så det blev til mange små højintense intervaller, hvor pulsen lå omkring 160 med gå-pause i ca. 10-15 sek til pulsen var nået ned på ca. 135. Træningen sluttede af med 2-3 km nedjog. Og selvom jeg så ikke kunne leve op til dagens program, var det med en god fornemmelse af at have ydet mit bedste, at jeg sluttede træningen.
Lørdag er egentlig ugens 3. løbedag, men igår skulle vi have gæster kl. 14, så med madlavning og klargøring måtte jeg sande, at jeg ikke havde tid nok til rådighed til løbeturen.
Den blev i stedet løbet i dag, hvor solen så småt tittede frem og vejret viste sig fra sin milde side. Træningspasset var på 9 km i N2. Jeg fik overtalt Lars til at tage med på turen. Han på cykel. Det var rigtig hyggeligt at være sammen, og at have ham med, var helt klart med til at jeg udholdt og gennemførte træningen. Det er så nedtrykkende, at det gør ondt hver gang, jeg trækker vejret. Turen føltes tung. Glæden ved, trods tunghed og smerte, at have gennemført træningen er heldigvis tilstede, da vi kommer hjem.
Alt i alt en god løbeuge. Ugens km - 30 - er fordelt således:
Mandag: 13 km N2
Onsdag: 3 km N2 opvarmning, 2 km interval, og 3 km nedjog
Søndag: 9 km N2
lørdag den 1. februar 2014
3. træningsuge er gennemført
Det er lørdag, kl. har netop passeret 12.00 og jeg har været ude at løbe ugens sidste træningspas.
En uge, hvor vejrforhold har fyldt rigtig meget i træningen. Sne, stærk blæst og glat føre. Det har også været en uge, hvor den første rigtige intervaltræning har været at finde i træningsprogrammet. Jeg er langt fra verdensmester i intervaltræning. Sidste års optræning til halvmarathon gav mig jo en vis erfaring, der var en blandet oplevelse af succes- og nederlagsfølelse. Det er forunderligt, hvor meget nederlagsfølelsen kan fylde i én forud for løbeturen, der indeholder intervaltræning. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg formåede i stedet at bruge de små øjeblikke af sidste års succesfølelse til at gå løbeturen med intervaltræning i møde med.
I skrivende stund vil jeg så alligevel påstå, at jeg under selve intervaltræningen faktisk formåede at finde succesfølelsen frem. Jeg havde planlagt at løbe onsdag, men valgte at udsætte træningen til torsdag morgen, da det bare blæste rigtig meget og var iskoldt onsdag aften. Så da kl. var 06.00 torsdag morgen stod jeg klar i løbesko og masser af tøj. Efter 3 km opvarmning var jeg nået hen til et område af Taastrup, hvor der både var ryddet sne på cykelstien, og hvor der lige var en passende strækning at lave intervaltræning på. Programmet sagde 5 x 2 min med puls 153-164 med 1 min pause imellem.
Første interval formåede jeg at løbe 1 1/2 min. Holdt så kun 30 sek pause og løb så 5 intervaller mere på mellem 40 og 50 sek med 30 sek pause imellem. Nu kunne jeg jo vælge at føle, at jeg havde fejlet. I stedet havde jeg faktisk følelsen af at have gjort det rigtig godt. Jeg tror, det skyldtes, at jeg undervejs følte, jeg gav mig, det jeg kunne. Jeg løb så stærkt jeg kunne.
Torsdag eftermiddag mens jeg er på arbejde, kommer jeg til skade, fordi jeg i vores affaldscontainer finder et stort maleri med en "guld"ramme på. Det må jeg have fat i, for vi har netop talt om, at det kunne være sjovt at skaffe en stor guldramme til at hænge forskellig udsmykning i. Jeg er jo ikke verdens højeste person, så jeg er jo lænet ind over containeren og støtter på kanten med min overkrop. Idet jeg skal trække rammen op (der er sat ned i containerens bagerste del), smutter mine ribben på containerens kant. Det gør rigtig ondt og jeg taber helt vejret. Det viser sig efterfølgende, at jeg faktisk har formået at få bøjet et ribben ved dette stunt. Og jeg kan da hilse og sige, at det gør ONDT.
Da jeg talte med lægen sagde han, at det var vigtigt, at jeg sørger for at trække vejret ordentligt igennem, selvom det gør ondt. Han sagde også, at det var vigtigt at bevæge sig mest muligt. Og at jeg dulmer smerten med en cocktail af ipren og panodil. Så det var med en vis spænding, at jeg her lørdag formiddag skulle løbe ugens sidste tur. Det gik imidlertid forbavsende godt. Den første km var jeg meget fokuseret på, at det gjorde ondt, når jeg trak vejret, men så fandt jeg ind i en rytme, som gjorde at jeg glemte smerten og bare tænkte på vejrtrækningen og på at holde min puls og rytme. Så de 45 min det tog at løbe idag, var en god oplevelse.
Mandag: 8 km N2
Torsdag: 8 km - 3 km N2, 2 km interval og 3 km N1
Lørdag: 7 km N2
Ugens km er således 23
En uge, hvor vejrforhold har fyldt rigtig meget i træningen. Sne, stærk blæst og glat føre. Det har også været en uge, hvor den første rigtige intervaltræning har været at finde i træningsprogrammet. Jeg er langt fra verdensmester i intervaltræning. Sidste års optræning til halvmarathon gav mig jo en vis erfaring, der var en blandet oplevelse af succes- og nederlagsfølelse. Det er forunderligt, hvor meget nederlagsfølelsen kan fylde i én forud for løbeturen, der indeholder intervaltræning. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg formåede i stedet at bruge de små øjeblikke af sidste års succesfølelse til at gå løbeturen med intervaltræning i møde med.
I skrivende stund vil jeg så alligevel påstå, at jeg under selve intervaltræningen faktisk formåede at finde succesfølelsen frem. Jeg havde planlagt at løbe onsdag, men valgte at udsætte træningen til torsdag morgen, da det bare blæste rigtig meget og var iskoldt onsdag aften. Så da kl. var 06.00 torsdag morgen stod jeg klar i løbesko og masser af tøj. Efter 3 km opvarmning var jeg nået hen til et område af Taastrup, hvor der både var ryddet sne på cykelstien, og hvor der lige var en passende strækning at lave intervaltræning på. Programmet sagde 5 x 2 min med puls 153-164 med 1 min pause imellem.
Første interval formåede jeg at løbe 1 1/2 min. Holdt så kun 30 sek pause og løb så 5 intervaller mere på mellem 40 og 50 sek med 30 sek pause imellem. Nu kunne jeg jo vælge at føle, at jeg havde fejlet. I stedet havde jeg faktisk følelsen af at have gjort det rigtig godt. Jeg tror, det skyldtes, at jeg undervejs følte, jeg gav mig, det jeg kunne. Jeg løb så stærkt jeg kunne.
Torsdag eftermiddag mens jeg er på arbejde, kommer jeg til skade, fordi jeg i vores affaldscontainer finder et stort maleri med en "guld"ramme på. Det må jeg have fat i, for vi har netop talt om, at det kunne være sjovt at skaffe en stor guldramme til at hænge forskellig udsmykning i. Jeg er jo ikke verdens højeste person, så jeg er jo lænet ind over containeren og støtter på kanten med min overkrop. Idet jeg skal trække rammen op (der er sat ned i containerens bagerste del), smutter mine ribben på containerens kant. Det gør rigtig ondt og jeg taber helt vejret. Det viser sig efterfølgende, at jeg faktisk har formået at få bøjet et ribben ved dette stunt. Og jeg kan da hilse og sige, at det gør ONDT.
Da jeg talte med lægen sagde han, at det var vigtigt, at jeg sørger for at trække vejret ordentligt igennem, selvom det gør ondt. Han sagde også, at det var vigtigt at bevæge sig mest muligt. Og at jeg dulmer smerten med en cocktail af ipren og panodil. Så det var med en vis spænding, at jeg her lørdag formiddag skulle løbe ugens sidste tur. Det gik imidlertid forbavsende godt. Den første km var jeg meget fokuseret på, at det gjorde ondt, når jeg trak vejret, men så fandt jeg ind i en rytme, som gjorde at jeg glemte smerten og bare tænkte på vejrtrækningen og på at holde min puls og rytme. Så de 45 min det tog at løbe idag, var en god oplevelse.
Mandag: 8 km N2
Torsdag: 8 km - 3 km N2, 2 km interval og 3 km N1
Lørdag: 7 km N2
Ugens km er således 23
Abonner på:
Opslag (Atom)