Efter råd fra min løbecoach startede jeg endnu en løbeuge op med IKKE AT FØLGE TRÆNINGSPROGRAMMET. Mandag løb jeg 8,5 km i langsomt tempo N1 og onsdag var min plan at løbe en tilsvarende lille tur i N2 - altså lidt hurtigere.
Jeg havde på vej hjem fra arbejde opdaget, at Mathias ikke havde låst sin cykel på stationen, så for ikke at løbe en alt for stor risiko for at få cyklen stjålet, besluttede jeg mig for at slutte min løbetur netop på stationen og så cykle Mathias cykel hjem (hans cykellås hang hjemme og han havde selvfølgelig selv nøglen med sig, så jeg kunne ikke bare låse cyklen).
Min løbetur gik rigtig godt - lige bortset fra, at jeg "blev væk". Løb ned mod Vallensbæk Sø, og valgte så en ny retning, hvor der var skiltning mod Roskildevej. Yes, tænkte jeg. Vældig smart, når jeg vil hente cyklen på stationen. Desværre var der ikke rigtig mere skiltning mod Roskildevej, så med min oftest svigtende retningssans stod jeg efter 6 km løb tæt på Albertslund Station og ca. 1 km fra Roskildevej - bare absolut ikke i Taastrup.
Ok, hvor langt kan der være... Ikke mere end 4,9 km - fandt jeg ud af.
Følte mig rigtig godt tilpas, kunne dog godt mærke, at min venstre hæl gjorde ondt. Men jeg var bare glad og tilpas over at have løbet næsten 11 km, så jeg tænkte faktisk ikke nærmere over det.
Et par dage tidligere havde jeg konstateret, at der var en mening med, at jeg ikke havde fået tilmeldt mig BT-halvmarathon. Ind af døren kom nemlig en indbydelse til en nevøs konfirmation, der lige præcis finder sted den 29. april. Anders og jeg havde nået at tale om, at vi måtte se, om vi kunne finde en anden mulighed for at løbe halvmarathon.
Så efter min vellykkede tur, jeg fik lige tanken, at jeg måske - nu hvor det bare begynder at gå godt med løbet - kunne nå at blive klar til VM i halvmarathon, der ligger i slutningen af marts. Jeg kender nemlig én, der har tilbudt mig at købe hendes billet. Jeg når at SMS med Anders om min idé, og vi aftaler at tales ved.
Ikke en gang en time senere, får jeg bare så vanvittigt ondt i min venstre hæl, at jeg halter rundt. Det stikker fælt, når jeg støtter på den. På nettet finder jeg nemt årsagen... Overbelastning af senen i svangen, der hæfter på hælen (kaldes vist også hælspore). Igennem de næste par dage, har jeg meget ondt (når jeg bruger foden). Får købt mig et par indlæg, beregnet til hælspore, der aflaster forbavsende godt.
I skrivende stund har jeg næsten ikke ondt. Alt taler imod at tage en løbetur, undtagen mit sind, der bare "trænger". Så nu hvor halvmarathon på denne side af sommerferien hænger i en tynd tråd, vil jeg denne søndag, hvor tåge og blæst har domineret, men hvor solen netop har fået overtaget, snige mig ud på en max 5 km forsigtig løbetur.
søndag den 2. marts 2014
søndag den 23. februar 2014
6. træningsuge - En fortrøstningsfuld uge
Startede ud med at løbe en dejlig tur mandag morgen. Skulle først møde på arbejde kl. 09.00, så jeg havde fin tid til at komme ud at løbe en. Fik løbet i langsomt N3 - men en gennemsnitspuls på 146.
Mit bøjede ribben er i fortsat bedring. Min ryg har jeg ikke mærket noget til siden sidste søndag, så alt i alt, er den gamle kone ligeså god som ny igen.
Så alle muligheder for at træne mine sædvanlige 3 gange i løbet af ugen har været til stede.
Onsdag fravalgte jeg løbetræning. Torsdag er kor dag, så heller ingen løb dér. Fredag skulle jeg være alene hjemme, så da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg indstillet på at komme ud. Men inden jeg fik set mig om, havde jeg i dén grad foretaget en overspringshandling med at sidde og læse min bog færdig, lave aftensmad, hvorefter kl. var 20.00, og det var X-faktor-tid.
Lørdag formiddag fik jeg overtalt Mathias til at tage med ud at løbe. Min plan var at løbe omkring 10 km i N2. Mathias ville gerne, om vi kunne løbe lidt mindre. Så jeg ændrede rute til én, jeg mente var 8,5 km. Vores tempo var imidlertid højere hele turen igennem. Distancen var også længere, end jeg huskede (jeg har jo efterhånden fundet en del forskellige ture, jeg løber, og det er åbenbart sværere at huske rutens km, end at huske selve ruten) :-)
Mathias og jeg løb altså i langsomt N3 i hele 10 km, hvorefter vi gik ned i tempo og løb i N1/N2 i de sidste 1,4 km.
Ugens km blev derfor:
Mandag: 7 km
Lørdag: 11,4 km
Den kommende uge forventer jeg at være helt tilbage i træningsprogrammet igen!!
Mit bøjede ribben er i fortsat bedring. Min ryg har jeg ikke mærket noget til siden sidste søndag, så alt i alt, er den gamle kone ligeså god som ny igen.
Så alle muligheder for at træne mine sædvanlige 3 gange i løbet af ugen har været til stede.
Onsdag fravalgte jeg løbetræning. Torsdag er kor dag, så heller ingen løb dér. Fredag skulle jeg være alene hjemme, så da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg indstillet på at komme ud. Men inden jeg fik set mig om, havde jeg i dén grad foretaget en overspringshandling med at sidde og læse min bog færdig, lave aftensmad, hvorefter kl. var 20.00, og det var X-faktor-tid.
Lørdag formiddag fik jeg overtalt Mathias til at tage med ud at løbe. Min plan var at løbe omkring 10 km i N2. Mathias ville gerne, om vi kunne løbe lidt mindre. Så jeg ændrede rute til én, jeg mente var 8,5 km. Vores tempo var imidlertid højere hele turen igennem. Distancen var også længere, end jeg huskede (jeg har jo efterhånden fundet en del forskellige ture, jeg løber, og det er åbenbart sværere at huske rutens km, end at huske selve ruten) :-)
Mathias og jeg løb altså i langsomt N3 i hele 10 km, hvorefter vi gik ned i tempo og løb i N1/N2 i de sidste 1,4 km.
Ugens km blev derfor:
Mandag: 7 km
Lørdag: 11,4 km
Den kommende uge forventer jeg at være helt tilbage i træningsprogrammet igen!!
søndag den 16. februar 2014
5. træningsuge - tabt på gulvet
Som bekendt har jeg i et par uger været pænt plaget af det bøjede ribben. Mine løbeture har jeg dog kunnet overholde.
Lige indtil denne uge. I søndags efter løbeturen fik jeg så mange smerter på midten af ryggen i den store rygmuskel på venstre side af rygraden. Det var som om, der sad en nerve i klemme og som søndagen skred frem, blev det bare værre og værre. Min muskel var hård som en knytnæve. Tænker det er resultatet af at kompensere for smerterne i højre side.
Mandag tog jeg kontakt til min kiropraktor, der kunne tilbyde mig en tid tirsdag morgen. Jeg tænkte, at det nok var overflødigt, for det måtte da være gået væk. Men nej, tirsdag var jeg stadig lige forpint. Desværre turde kiropraktoren ikke at gøre så meget, da jeg jo stadig har "glæde" af mit bøjede ribben. Men han fik da knækket lidt i rygsøjlen. Og jeg kunne tage derfra med en ny tid fredag, en god strækøvelse og et "forbud" mod at løbe.
I løbet af onsdag og torsdag blev musklen i ryggen lidt mindre spændt, men jeg havde stadig meget svært ved statiske bevægelse. Det gik allerbedst, når jeg kunne gå. At sidde, at stå og til dels at ligge var forbundet med smerte og fastlåsthed. Samtidig har jeg kunnet mærke, at ribbenet er i bedring.
Så fredagens tid hos kiropraktoren blev udnyttet fuldt ud. Der var gode knæk både i nakke og ryg.
Lørdag var jeg så for første (og eneste) gang i denne uge ude at løbe en mindre tur. Det blev til 8,5 km i N2. Jeg mærkede kun lidt til mit ribben. Og ryggen er i bedring.
Nu mangler jeg så lige at få aftalt med min løbecoach, hvordan den kommende uges løbeprogram skal se ud. Fortsætter jeg bare, som om denne uges træning var gennemført, eller er jeg rykket én uge tilbage??
Lige indtil denne uge. I søndags efter løbeturen fik jeg så mange smerter på midten af ryggen i den store rygmuskel på venstre side af rygraden. Det var som om, der sad en nerve i klemme og som søndagen skred frem, blev det bare værre og værre. Min muskel var hård som en knytnæve. Tænker det er resultatet af at kompensere for smerterne i højre side.
Mandag tog jeg kontakt til min kiropraktor, der kunne tilbyde mig en tid tirsdag morgen. Jeg tænkte, at det nok var overflødigt, for det måtte da være gået væk. Men nej, tirsdag var jeg stadig lige forpint. Desværre turde kiropraktoren ikke at gøre så meget, da jeg jo stadig har "glæde" af mit bøjede ribben. Men han fik da knækket lidt i rygsøjlen. Og jeg kunne tage derfra med en ny tid fredag, en god strækøvelse og et "forbud" mod at løbe.
I løbet af onsdag og torsdag blev musklen i ryggen lidt mindre spændt, men jeg havde stadig meget svært ved statiske bevægelse. Det gik allerbedst, når jeg kunne gå. At sidde, at stå og til dels at ligge var forbundet med smerte og fastlåsthed. Samtidig har jeg kunnet mærke, at ribbenet er i bedring.
Så fredagens tid hos kiropraktoren blev udnyttet fuldt ud. Der var gode knæk både i nakke og ryg.
Lørdag var jeg så for første (og eneste) gang i denne uge ude at løbe en mindre tur. Det blev til 8,5 km i N2. Jeg mærkede kun lidt til mit ribben. Og ryggen er i bedring.
Nu mangler jeg så lige at få aftalt med min løbecoach, hvordan den kommende uges løbeprogram skal se ud. Fortsætter jeg bare, som om denne uges træning var gennemført, eller er jeg rykket én uge tilbage??
søndag den 9. februar 2014
4. træningsuge
Jeg sidder herhjemme, og det er søndag eftermiddag. Jeg har ondt i mit bøjede ribben, og oveni har jeg også erhvervet mig et lille hold i venstre side af nakken, der trækker helt ned i den store rygmuskel i venstre side. Jeg har ondt af mig selv, og det trækker i den grad mit humør ned.
Denne uges løbetræning er gået godt. Jeg startede med mandag at skulle løbe 11 km. Jeg fejlbedømte dog rutens længde, så jeg fik løbet 13 km. Selve turen var god omend jeg godt kunne mærke, at jeg var godt træt i benene, da jeg kom hjem.
Ugens intervaltræning blev løbet onsdag, hvor jeg havde taget løbetøj med på arbejde. Da jeg fik fri kl. 16.30 kunne jeg lige nå min træning, inden jeg skulle hen på Mathias gymnasium og se KG's musical for 2. dag i træk. Jeg valgte at løbe i Søndermarken, der ligger tæt på arbejde. Det var en fejl, da de fleste af stierne var fuldstændig belagt med is og dermed vanvittig glatte. Så da min 3 km opvarmning var gennemført, fortsatte jeg træningen udenfor Søndermarken. Intervaltræningen skulle have været 10 x 1 min intenst løb m. 30 sek pause imellem. Med smerten i mit ribben er det bare ikke en mulighed lige nu. Så det blev til mange små højintense intervaller, hvor pulsen lå omkring 160 med gå-pause i ca. 10-15 sek til pulsen var nået ned på ca. 135. Træningen sluttede af med 2-3 km nedjog. Og selvom jeg så ikke kunne leve op til dagens program, var det med en god fornemmelse af at have ydet mit bedste, at jeg sluttede træningen.
Lørdag er egentlig ugens 3. løbedag, men igår skulle vi have gæster kl. 14, så med madlavning og klargøring måtte jeg sande, at jeg ikke havde tid nok til rådighed til løbeturen.
Den blev i stedet løbet i dag, hvor solen så småt tittede frem og vejret viste sig fra sin milde side. Træningspasset var på 9 km i N2. Jeg fik overtalt Lars til at tage med på turen. Han på cykel. Det var rigtig hyggeligt at være sammen, og at have ham med, var helt klart med til at jeg udholdt og gennemførte træningen. Det er så nedtrykkende, at det gør ondt hver gang, jeg trækker vejret. Turen føltes tung. Glæden ved, trods tunghed og smerte, at have gennemført træningen er heldigvis tilstede, da vi kommer hjem.
Alt i alt en god løbeuge. Ugens km - 30 - er fordelt således:
Mandag: 13 km N2
Onsdag: 3 km N2 opvarmning, 2 km interval, og 3 km nedjog
Søndag: 9 km N2
Denne uges løbetræning er gået godt. Jeg startede med mandag at skulle løbe 11 km. Jeg fejlbedømte dog rutens længde, så jeg fik løbet 13 km. Selve turen var god omend jeg godt kunne mærke, at jeg var godt træt i benene, da jeg kom hjem.
Ugens intervaltræning blev løbet onsdag, hvor jeg havde taget løbetøj med på arbejde. Da jeg fik fri kl. 16.30 kunne jeg lige nå min træning, inden jeg skulle hen på Mathias gymnasium og se KG's musical for 2. dag i træk. Jeg valgte at løbe i Søndermarken, der ligger tæt på arbejde. Det var en fejl, da de fleste af stierne var fuldstændig belagt med is og dermed vanvittig glatte. Så da min 3 km opvarmning var gennemført, fortsatte jeg træningen udenfor Søndermarken. Intervaltræningen skulle have været 10 x 1 min intenst løb m. 30 sek pause imellem. Med smerten i mit ribben er det bare ikke en mulighed lige nu. Så det blev til mange små højintense intervaller, hvor pulsen lå omkring 160 med gå-pause i ca. 10-15 sek til pulsen var nået ned på ca. 135. Træningen sluttede af med 2-3 km nedjog. Og selvom jeg så ikke kunne leve op til dagens program, var det med en god fornemmelse af at have ydet mit bedste, at jeg sluttede træningen.
Lørdag er egentlig ugens 3. løbedag, men igår skulle vi have gæster kl. 14, så med madlavning og klargøring måtte jeg sande, at jeg ikke havde tid nok til rådighed til løbeturen.
Den blev i stedet løbet i dag, hvor solen så småt tittede frem og vejret viste sig fra sin milde side. Træningspasset var på 9 km i N2. Jeg fik overtalt Lars til at tage med på turen. Han på cykel. Det var rigtig hyggeligt at være sammen, og at have ham med, var helt klart med til at jeg udholdt og gennemførte træningen. Det er så nedtrykkende, at det gør ondt hver gang, jeg trækker vejret. Turen føltes tung. Glæden ved, trods tunghed og smerte, at have gennemført træningen er heldigvis tilstede, da vi kommer hjem.
Alt i alt en god løbeuge. Ugens km - 30 - er fordelt således:
Mandag: 13 km N2
Onsdag: 3 km N2 opvarmning, 2 km interval, og 3 km nedjog
Søndag: 9 km N2
lørdag den 1. februar 2014
3. træningsuge er gennemført
Det er lørdag, kl. har netop passeret 12.00 og jeg har været ude at løbe ugens sidste træningspas.
En uge, hvor vejrforhold har fyldt rigtig meget i træningen. Sne, stærk blæst og glat føre. Det har også været en uge, hvor den første rigtige intervaltræning har været at finde i træningsprogrammet. Jeg er langt fra verdensmester i intervaltræning. Sidste års optræning til halvmarathon gav mig jo en vis erfaring, der var en blandet oplevelse af succes- og nederlagsfølelse. Det er forunderligt, hvor meget nederlagsfølelsen kan fylde i én forud for løbeturen, der indeholder intervaltræning. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg formåede i stedet at bruge de små øjeblikke af sidste års succesfølelse til at gå løbeturen med intervaltræning i møde med.
I skrivende stund vil jeg så alligevel påstå, at jeg under selve intervaltræningen faktisk formåede at finde succesfølelsen frem. Jeg havde planlagt at løbe onsdag, men valgte at udsætte træningen til torsdag morgen, da det bare blæste rigtig meget og var iskoldt onsdag aften. Så da kl. var 06.00 torsdag morgen stod jeg klar i løbesko og masser af tøj. Efter 3 km opvarmning var jeg nået hen til et område af Taastrup, hvor der både var ryddet sne på cykelstien, og hvor der lige var en passende strækning at lave intervaltræning på. Programmet sagde 5 x 2 min med puls 153-164 med 1 min pause imellem.
Første interval formåede jeg at løbe 1 1/2 min. Holdt så kun 30 sek pause og løb så 5 intervaller mere på mellem 40 og 50 sek med 30 sek pause imellem. Nu kunne jeg jo vælge at føle, at jeg havde fejlet. I stedet havde jeg faktisk følelsen af at have gjort det rigtig godt. Jeg tror, det skyldtes, at jeg undervejs følte, jeg gav mig, det jeg kunne. Jeg løb så stærkt jeg kunne.
Torsdag eftermiddag mens jeg er på arbejde, kommer jeg til skade, fordi jeg i vores affaldscontainer finder et stort maleri med en "guld"ramme på. Det må jeg have fat i, for vi har netop talt om, at det kunne være sjovt at skaffe en stor guldramme til at hænge forskellig udsmykning i. Jeg er jo ikke verdens højeste person, så jeg er jo lænet ind over containeren og støtter på kanten med min overkrop. Idet jeg skal trække rammen op (der er sat ned i containerens bagerste del), smutter mine ribben på containerens kant. Det gør rigtig ondt og jeg taber helt vejret. Det viser sig efterfølgende, at jeg faktisk har formået at få bøjet et ribben ved dette stunt. Og jeg kan da hilse og sige, at det gør ONDT.
Da jeg talte med lægen sagde han, at det var vigtigt, at jeg sørger for at trække vejret ordentligt igennem, selvom det gør ondt. Han sagde også, at det var vigtigt at bevæge sig mest muligt. Og at jeg dulmer smerten med en cocktail af ipren og panodil. Så det var med en vis spænding, at jeg her lørdag formiddag skulle løbe ugens sidste tur. Det gik imidlertid forbavsende godt. Den første km var jeg meget fokuseret på, at det gjorde ondt, når jeg trak vejret, men så fandt jeg ind i en rytme, som gjorde at jeg glemte smerten og bare tænkte på vejrtrækningen og på at holde min puls og rytme. Så de 45 min det tog at løbe idag, var en god oplevelse.
Mandag: 8 km N2
Torsdag: 8 km - 3 km N2, 2 km interval og 3 km N1
Lørdag: 7 km N2
Ugens km er således 23
En uge, hvor vejrforhold har fyldt rigtig meget i træningen. Sne, stærk blæst og glat føre. Det har også været en uge, hvor den første rigtige intervaltræning har været at finde i træningsprogrammet. Jeg er langt fra verdensmester i intervaltræning. Sidste års optræning til halvmarathon gav mig jo en vis erfaring, der var en blandet oplevelse af succes- og nederlagsfølelse. Det er forunderligt, hvor meget nederlagsfølelsen kan fylde i én forud for løbeturen, der indeholder intervaltræning. Jeg kunne godt tænke mig, at jeg formåede i stedet at bruge de små øjeblikke af sidste års succesfølelse til at gå løbeturen med intervaltræning i møde med.
I skrivende stund vil jeg så alligevel påstå, at jeg under selve intervaltræningen faktisk formåede at finde succesfølelsen frem. Jeg havde planlagt at løbe onsdag, men valgte at udsætte træningen til torsdag morgen, da det bare blæste rigtig meget og var iskoldt onsdag aften. Så da kl. var 06.00 torsdag morgen stod jeg klar i løbesko og masser af tøj. Efter 3 km opvarmning var jeg nået hen til et område af Taastrup, hvor der både var ryddet sne på cykelstien, og hvor der lige var en passende strækning at lave intervaltræning på. Programmet sagde 5 x 2 min med puls 153-164 med 1 min pause imellem.
Første interval formåede jeg at løbe 1 1/2 min. Holdt så kun 30 sek pause og løb så 5 intervaller mere på mellem 40 og 50 sek med 30 sek pause imellem. Nu kunne jeg jo vælge at føle, at jeg havde fejlet. I stedet havde jeg faktisk følelsen af at have gjort det rigtig godt. Jeg tror, det skyldtes, at jeg undervejs følte, jeg gav mig, det jeg kunne. Jeg løb så stærkt jeg kunne.
Torsdag eftermiddag mens jeg er på arbejde, kommer jeg til skade, fordi jeg i vores affaldscontainer finder et stort maleri med en "guld"ramme på. Det må jeg have fat i, for vi har netop talt om, at det kunne være sjovt at skaffe en stor guldramme til at hænge forskellig udsmykning i. Jeg er jo ikke verdens højeste person, så jeg er jo lænet ind over containeren og støtter på kanten med min overkrop. Idet jeg skal trække rammen op (der er sat ned i containerens bagerste del), smutter mine ribben på containerens kant. Det gør rigtig ondt og jeg taber helt vejret. Det viser sig efterfølgende, at jeg faktisk har formået at få bøjet et ribben ved dette stunt. Og jeg kan da hilse og sige, at det gør ONDT.
Da jeg talte med lægen sagde han, at det var vigtigt, at jeg sørger for at trække vejret ordentligt igennem, selvom det gør ondt. Han sagde også, at det var vigtigt at bevæge sig mest muligt. Og at jeg dulmer smerten med en cocktail af ipren og panodil. Så det var med en vis spænding, at jeg her lørdag formiddag skulle løbe ugens sidste tur. Det gik imidlertid forbavsende godt. Den første km var jeg meget fokuseret på, at det gjorde ondt, når jeg trak vejret, men så fandt jeg ind i en rytme, som gjorde at jeg glemte smerten og bare tænkte på vejrtrækningen og på at holde min puls og rytme. Så de 45 min det tog at løbe idag, var en god oplevelse.
Mandag: 8 km N2
Torsdag: 8 km - 3 km N2, 2 km interval og 3 km N1
Lørdag: 7 km N2
Ugens km er således 23
mandag den 20. januar 2014
2. træningsuge er i gang
Jeg skal i denne uge tilbagelægge 27 km, fordelt på 3 træningspas.
I morges fik jeg i toget læst mere i min "Løb langt" bog. Idag fik jeg læst om motivation. Er jeg typen, der motiveres af frygten for nederlag, eller er jeg typen, der motiveres af glæden over at løbe? Tja, faktisk tror jeg, der bor begge dele i mig, men det står helt klart for mig, at jeg allerhelst vil bruge glæden som motivationsfaktor.
At være i stand til at finde glæden ved løb, også når dagens vejr byder på blæst, blæst og meget blæst, er faktisk lidt svært. Så da jeg kom hjem og iførte mig løbetøjet idag, må jeg erkende, at motivationen til overhovedet at komme ud at løbe skulle findes i frygten for ikke at gennemføre ugens træningsprogram.
Men da først løbeskoene var kommet på og pulsuret var tændt, formåede jeg faktisk at finde glæden ved at kunne løbe også i strid modvind. Heldigvis var dagens træning kun i N2-tempo (svarende til 60-70% af min fulde kapacitet). Så den sværeste del idag var at forsøge at holde en pulsen mellem 131 og 142 i såvel medvind som modvind. Og nej, det lykkedes ikke hele tiden, men min gennemsnitspuls endte med at ligge på 138 :-)
Så med dagens 10 km tilbagelagt, sidder jeg her og er rigtig godt tilfreds.
--------------------------------------------------------------------
I dag er det onsdag, og jeg havde egentlig planlagt at skulle løbe ugens 2. træningspas torsdag, men kom så i tanker om, at vi starter til kor i morgen. Altså var det i dag, jeg skulle ud at løbe. Pyh, det var svært at finde motivationen. Jeg var træt og fristet til at sætte mig foran fjernsynet og slappe af med et glas rødvin. Skulle være alene hjemme, kunne også give mig til at støvsuge og vaske tøj....
Efter at have diskuteret med mig selv en lille halv time, nåede jeg frem til, at jeg faktisk gerne ville mærke den glæde, det er, at gennemføre træningsprogrammet. Så kom jeg i løbetøjet.
Dagens træningspas var en 9 km tur fordelt på 2 km opvarmning i N2, 2 x 3 km tempo løb i N3 med 1 minuts pause imellem, og til sidst 1 km nedjog i N1.
Turen gik forbavsende godt. De første km opvarmning var "piece of cake", de første 3 km tempoløb gik snildt. De sidste 3 km tempoløb var hårde. Pulsen var sværere at holde i niveau mellem 142-153, så hastigheden måtte lidt ned. Det lykkedes dog at løbe de 3 km uden at falde for fristelsen om at stoppe og gå.
Stor var tilfredsheden derfor, da jeg havde gennemført tempotræningen og kun lige manglede den sidste km, der bare skulle løbes i "snegletempo", så pulsen kom ned.
Og vel hjemme er følelsen af tilfredshed og glæde stor. Jeg kan nu se frem til at løbe sidste træningspas i denne uge enten fredag eller lørdag.
---------------------------------------------------------------------
Det er lørdag, og jeg havde sat vækkeuret til 7:15 for at stå op og løbe. Kl. blev imidlertid 8:00 inden jeg kom ud af fjererne. Vi skal have gæster i dag, og jeg har siden i går mærket, at jeg ikke har rigtig lyst til at være gæstfri, planlægge mad, købe ind og være i gang med selve madlavningen. Og måske netop derfor, blev det særlig vigtigt for mig i dag at starte dagen med at løbe. Det "morsomme" var så, at jeg faktisk blev ved med at udsætte at komme afsted. I dag var det altså ikke mangel på motivation til at løbe, men derimod mangel på lyst til dét, jeg vidste kom efter løbetræning.
Selve træningen var SKØN i dag. Tog musik i ørerne (det gør jeg ikke ret tit). Men jeg har da en spilleliste, der hedder løbetur, og den blev spillet for fuld styrke. Tempoet i musikken var egentlig for hurtig til dagens træning, der skulle være en restitutionstræning og derfor i laangsomt tempo. Men når jeg løber langsomt, er jeg ikke forpustet, så der var masser af luft til at bruge overskydende energi på at synge med på sangene. Højt og sikkert ikke særlig kønt for de få, jeg mødte på min tur. Og ikke nok med at jeg sang af hjertets lyst, jeg måtte også bruge armene til både at klappe takt og lave fjollede bevægelser. Så alt i alt må jeg have lignet en anden udgave af Phebe fra Friends.
Men skønt var det. 8 km i roligt tempo. Nu er ugens træningspas gennemført. Well done, you crazy old woman.
I morges fik jeg i toget læst mere i min "Løb langt" bog. Idag fik jeg læst om motivation. Er jeg typen, der motiveres af frygten for nederlag, eller er jeg typen, der motiveres af glæden over at løbe? Tja, faktisk tror jeg, der bor begge dele i mig, men det står helt klart for mig, at jeg allerhelst vil bruge glæden som motivationsfaktor.
At være i stand til at finde glæden ved løb, også når dagens vejr byder på blæst, blæst og meget blæst, er faktisk lidt svært. Så da jeg kom hjem og iførte mig løbetøjet idag, må jeg erkende, at motivationen til overhovedet at komme ud at løbe skulle findes i frygten for ikke at gennemføre ugens træningsprogram.
Men da først løbeskoene var kommet på og pulsuret var tændt, formåede jeg faktisk at finde glæden ved at kunne løbe også i strid modvind. Heldigvis var dagens træning kun i N2-tempo (svarende til 60-70% af min fulde kapacitet). Så den sværeste del idag var at forsøge at holde en pulsen mellem 131 og 142 i såvel medvind som modvind. Og nej, det lykkedes ikke hele tiden, men min gennemsnitspuls endte med at ligge på 138 :-)
Så med dagens 10 km tilbagelagt, sidder jeg her og er rigtig godt tilfreds.
--------------------------------------------------------------------
I dag er det onsdag, og jeg havde egentlig planlagt at skulle løbe ugens 2. træningspas torsdag, men kom så i tanker om, at vi starter til kor i morgen. Altså var det i dag, jeg skulle ud at løbe. Pyh, det var svært at finde motivationen. Jeg var træt og fristet til at sætte mig foran fjernsynet og slappe af med et glas rødvin. Skulle være alene hjemme, kunne også give mig til at støvsuge og vaske tøj....
Efter at have diskuteret med mig selv en lille halv time, nåede jeg frem til, at jeg faktisk gerne ville mærke den glæde, det er, at gennemføre træningsprogrammet. Så kom jeg i løbetøjet.
Dagens træningspas var en 9 km tur fordelt på 2 km opvarmning i N2, 2 x 3 km tempo løb i N3 med 1 minuts pause imellem, og til sidst 1 km nedjog i N1.
Turen gik forbavsende godt. De første km opvarmning var "piece of cake", de første 3 km tempoløb gik snildt. De sidste 3 km tempoløb var hårde. Pulsen var sværere at holde i niveau mellem 142-153, så hastigheden måtte lidt ned. Det lykkedes dog at løbe de 3 km uden at falde for fristelsen om at stoppe og gå.
Stor var tilfredsheden derfor, da jeg havde gennemført tempotræningen og kun lige manglede den sidste km, der bare skulle løbes i "snegletempo", så pulsen kom ned.
Og vel hjemme er følelsen af tilfredshed og glæde stor. Jeg kan nu se frem til at løbe sidste træningspas i denne uge enten fredag eller lørdag.
---------------------------------------------------------------------
Det er lørdag, og jeg havde sat vækkeuret til 7:15 for at stå op og løbe. Kl. blev imidlertid 8:00 inden jeg kom ud af fjererne. Vi skal have gæster i dag, og jeg har siden i går mærket, at jeg ikke har rigtig lyst til at være gæstfri, planlægge mad, købe ind og være i gang med selve madlavningen. Og måske netop derfor, blev det særlig vigtigt for mig i dag at starte dagen med at løbe. Det "morsomme" var så, at jeg faktisk blev ved med at udsætte at komme afsted. I dag var det altså ikke mangel på motivation til at løbe, men derimod mangel på lyst til dét, jeg vidste kom efter løbetræning.
Selve træningen var SKØN i dag. Tog musik i ørerne (det gør jeg ikke ret tit). Men jeg har da en spilleliste, der hedder løbetur, og den blev spillet for fuld styrke. Tempoet i musikken var egentlig for hurtig til dagens træning, der skulle være en restitutionstræning og derfor i laangsomt tempo. Men når jeg løber langsomt, er jeg ikke forpustet, så der var masser af luft til at bruge overskydende energi på at synge med på sangene. Højt og sikkert ikke særlig kønt for de få, jeg mødte på min tur. Og ikke nok med at jeg sang af hjertets lyst, jeg måtte også bruge armene til både at klappe takt og lave fjollede bevægelser. Så alt i alt må jeg have lignet en anden udgave af Phebe fra Friends.
Men skønt var det. 8 km i roligt tempo. Nu er ugens træningspas gennemført. Well done, you crazy old woman.
søndag den 19. januar 2014
Løbetræningen er startet
I stedet for med jævne mellemrum at poste indlæg på facebook, hvor opslag jo sagtens kan tolkes som forsøg på at få ros, har jeg oprettet denne blog, for på den måde at få mulighed for at skrive lidt mere nuanceret om min løbetræning. En form for dagbog.
I april 2013 løb jeg min første halvmarathon i tiden 2:05 - svarende til en gennemsnitlig km-tid på 5:57. Træningen op til løbet var planlagt fint. Min ældste søn, der selv er en passioneret løber, sørgede for et 16-ugers løbeprogram til mig.
Som løber har jeg ingen lang karriere bag mig. Da jeg løb halvmarathon i april 2013 havde jeg løbet i sammenlagt 2 år. Startende i det små med at træne op til at kunne løbe 5 km, herefter 10 km, 15 km og endelig en halvmarathon. Min søn har hele vejen været en fantastisk løbecoach for mig.
Når hertil lægges, at jeg er en "gammel dame" på 53 år, synes jeg egentlig, jeg er ret sej. Og jeg er vældig stolt af min præstation.
Efter halvmarathon i 2013 havde jeg ingen nye mål. Det må jeg nu erkende, at det er skidt for min løbediciplin. Den almindelige løbetræning har været forsømt. Fra at have løbet fast 3 gange om ugen - sammenlagt ca. 35 km/uge - har jeg gennem sommeren og efteråret 2013 max løbet 2 gange om ugen og de tilbagelagte km har været langt færre og meget svingende.
Jeg har derfor lige efter jul "taget skeen i den anden hånd" og fået gjort alvor af igen at løbe 3 gange om ugen. Det har selvsagt været med færre km i benene, mellem 15-18 km/uge.
I starten af januar tog jeg så beslutningen om at prøve kræfter med endnu en halvmarathon. Samme løb som sidste år, nemlig BT Halvmarathon, der løber af stablen den 27. april 2014. Mit mål er at gennemføre løbet med en bedre tid end sidste år. Det ambitiøse mål vil være en tid på 2 timer. Det realistiske mål vil være en tid på 2:03.
Startskuddet for mit nye løbeprogram har derfor lydt, og jeg har gennemført min første uges træning i uge 3/2014. Det så sådan ud:
Mandag: 6,8 km i rask tempo
Torsdag: 8 km i langsomt tempo
Lørdag: 7 km i varieret tempo
Ugens km: 21,8
I april 2013 løb jeg min første halvmarathon i tiden 2:05 - svarende til en gennemsnitlig km-tid på 5:57. Træningen op til løbet var planlagt fint. Min ældste søn, der selv er en passioneret løber, sørgede for et 16-ugers løbeprogram til mig.
Som løber har jeg ingen lang karriere bag mig. Da jeg løb halvmarathon i april 2013 havde jeg løbet i sammenlagt 2 år. Startende i det små med at træne op til at kunne løbe 5 km, herefter 10 km, 15 km og endelig en halvmarathon. Min søn har hele vejen været en fantastisk løbecoach for mig.
Når hertil lægges, at jeg er en "gammel dame" på 53 år, synes jeg egentlig, jeg er ret sej. Og jeg er vældig stolt af min præstation.
Efter halvmarathon i 2013 havde jeg ingen nye mål. Det må jeg nu erkende, at det er skidt for min løbediciplin. Den almindelige løbetræning har været forsømt. Fra at have løbet fast 3 gange om ugen - sammenlagt ca. 35 km/uge - har jeg gennem sommeren og efteråret 2013 max løbet 2 gange om ugen og de tilbagelagte km har været langt færre og meget svingende.
Jeg har derfor lige efter jul "taget skeen i den anden hånd" og fået gjort alvor af igen at løbe 3 gange om ugen. Det har selvsagt været med færre km i benene, mellem 15-18 km/uge.
I starten af januar tog jeg så beslutningen om at prøve kræfter med endnu en halvmarathon. Samme løb som sidste år, nemlig BT Halvmarathon, der løber af stablen den 27. april 2014. Mit mål er at gennemføre løbet med en bedre tid end sidste år. Det ambitiøse mål vil være en tid på 2 timer. Det realistiske mål vil være en tid på 2:03.
Startskuddet for mit nye løbeprogram har derfor lydt, og jeg har gennemført min første uges træning i uge 3/2014. Det så sådan ud:
Mandag: 6,8 km i rask tempo
Torsdag: 8 km i langsomt tempo
Lørdag: 7 km i varieret tempo
Ugens km: 21,8
Abonner på:
Opslag (Atom)